CHRISTINA HJARSBECH

Velvære til krop og sjæl

KST til børn

Dit Liv i Balance tilbyder også KST til børn fra spædbarnsalderen og opefter.
Undersøgelser fra ”journal of the American Osteopatic”, ASS 1996/Flymann viser at op mod 69 % af alle børn har påvirkninger fra fødslen eller omstændighederne omkring fødslen, der gjorde at de ikke havde de optimale vilkår for at udvikle sig. Ved behandling med Kranio Sakral Terapi kan man afhjælpe restriktioner i kroppen og dermed give barnet det optimale fundament for videreudvikling.
Som beskrevet får mange børn større eller mindre skader under fødslen. Under fødselsprocessen i livmoderen sker der et vrid i barnets nakkeregionen hvorved der kan komme nerver i klemme men dette kan også ske i forbindelse med håndtering af barnet uden for livmoderen. Når kranienerverne sidder i klemme, blokerer det for cerebrospinalvæskens flow, og det kan betyde, at nervesystemet ikke samarbejder optimalt med organerne.

Der kan også forekomme en forskubbelse af kranieknoglerne, da disse naturligt presses sammen for at barnet lettere kan passere i fødselskanalen. Hvorvidt denne forskubbelse giver problemer for barnet afhænger af om det udsættes for fysisk og psykisk chok under fødselsprocessen og det kan komme til udtryk ved asymmetri i hjernehalvdelene. Hvis der er asymmetri i barnets hjernehalvdele kan det trykke på hjernen og dermed hæmme hjernens udvikling, hvilket kan være årsag til kolik, hovedpine og spændinger og stress mm.
Når et barn bliver født ved keisersnit, sker der ofte, at barnet bliver født for hurtigt, så trykket i lungerne efter fødslen ikke er optímalt. Ved en vaginal fødsel masseres kroppen i gang.

Barnets immunforsvar kan blive påvirket, da det ikke i samme grad påvirkes af moderens bakterier under fødslen. Det samme er gældende for barnets tarmflora. Psykologisk kan barnet blive påvirket, da det ikke har været igennem hele processen med at kæmpe sig ud og overgangen fra foster til baby sker for hurtigt.


Hvilke problematikker kan afhjælpes med KST:

Amme problemer
Bihuleproblemer
Fladt baghoved
Fødselsskader
Hovedet der drejer til én side
Kejsersnit (fødsel)
Kolik
Maveproblemer
Nervøse babyer
Præmature
Refluks
Skævhed i kroppen
Skævt kranie
Sutteproblemer
Søvnproblemer
Traumer (ex. vanskelig fødsel)
Ubalance
Urolige babyer
Øreproblemer

Hos Dit Liv i Balance er dit barn i centrum og behandlingen foregår på barnets præmisser, hvorfor jeg tager mig god tid til at opnå tillid og skabe tryghed hos barnet inden jeg påbegynder behandlingen. Det er en god idé at medbringe en smule legetøj, en bamse el. lign som barnet kan finde tryghed i og så det er lettere at få skabt den gode kontakt inden behandlingen.

Barnet er fuldt påklædt under behandlingen og ligger på briksen, med mor eller far siddende ved siden af. Jeg foretager en blid vurdering af barnets kranio sakrale system og korrigerer kilder til smerter og dysfunktioner ved at bruge blide manipulerende teknikker blandt andet på barnets kranie, rygsøjle og korsben. Behandlingen forgår meget blidt og der arbejdes kun med 5 grams tryk. De fleste børn bliver afslappede og rolige under behandlingen.
For at opnå den bedst mulige kontakt med barnet er det vigtigt at der ikke er søskende med til behandlingen.

Jeg glæder mig til at hjælpe dit barn.